Forsiden


Malerier
Små billeder
Gavle
Stenskulptur
Plastart
Projekt i Beirut
Udstillinger

Frontpage































 

Gorm Biering-Sørensen.

Født i Danmark 1945.

Fra jeg var 17–23 år sejlede og levede jeg 6 år i Østasien. Uddannede mig derefter til sløjdlærer og fritidspædagog. Ved siden af min kunstneriske produktion har jeg de sidste 32 år været kunstnerisk inspirator for børn i Askovgårdens Skoleinstitution i København.

Jeg betragter mig selv som autodidakt kunstner. Jeg har sideløbende med min egen billed- og skulpturproduktion arbejdet sammen med børn og fremstillet film, fotos, teaterstykker, bydelsforslag, vægmalerier og motiver til hus­gavle.

I perioden 1969 til 1975 havde jeg mit eget galleri, som hed ”Atelier et Galleri de l’art moderne”.

I årene 1969-1971 var jeg meget optaget af at lave jernskulpturer og i perioden 1969 til 1984 fremstillede jeg forskellige billeder og plakater i serigrafi (silketryk). Ved siden af dette var det især oliemalerier i dejlige, lyse og stærke farver jeg beskæftigede mig med.

I perioden 1982 til 1990 var det også ler- og stenskulpturer jeg brugte tid på.

Fra 1990 og frem til i dag har jeg mest arbejdet med store olie- og akrylmalerier, men også været projektleder på et vægmaleri (ca. 120 m2) på Nørrebro Postkontor og i 1996 og 1997 var jeg projektleder og kunstnerisk konsulent på 4 gavlmalerier – 2 på Nørrebro og 2 i bebyggelsen ”Hørgården” på Amager. Senere har jeg stået for opførelse af yderligere 2 gavlmalerier på Nørrebro. I år 2003 udarbejde jeg forslag til gavlmalerier på 4 ejendomme i Hvidovre.

I 1998 og i 2000 deltog jeg sammen med kunstnergruppen Konglomerat i projekter bl.a. i Beirut, Libanon og i Narva i Estland. Det var både malerier og plastart (jernskulpturer med plastik).

Min inspiration kommer især fra naturen med alle den former og farver. Jeg maler mest efter hukommelse af tidligere oplevelser med den styrke, glæde og det liv som naturen rummer. Min kunst er både naturalistisk og abstrakt og giver samtidig frit spil for fantasien.

Forsiden   /   Frontpage